Alle vil være lykkelige


 Alle vil være lykkelige

 

“Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel”   –  Albert Einstein

Anturi Life Coaching Alle vil være lykkelige

 

Alle vil være lykkelige, men i virkeligheden googler danskerne ikke efter lykken på nettet. De googler på lavt selvværd, selvkærlighed, stress, mobning, depressioner, selvmord og lykkepiller.

Jeg har bemærket, at langt de fleste også på Facebook kaster sig over negative ting frem for at finde en løsning på problemet.

Jeg har delt nogle gode citater på Facebook, og folks reaktion på dem er et godt eksempel.

  1. Citat “Inden du har stillet dig en diagnose som depression eller lavt selvværd, vær sikker på, at du ikke omgås med idioter” af Sigmund Freud blev delt 165 gange! 

Det er andres skyld

  1. “Du kan ikke ændre på de sider, der er allerede skrevet, men du kan starte på et nyt kapitel” opnår 26 delinger.

Der er stadig en chance for at starte på noget nyt

  1. Citat “Det første skridt er at holde op med at snakke og at begynde at handle” af Walt Disney har ingen delinger.

Gør noget!

Min konklusion er, som Søren Kierkegaard har sagt: “Alle vil have udvikling, men ingen vil forandring.” Og de fleste tror på, at de har det godt eller ej, er afhængig af andre mennesker eller omstændighederne, dvs. omverdenen.

Kun de færreste er bevidste om, at det er dem selv, der skaber deres virkelighed, selvom det er svært at tro på det, da vi plejer at få det modsatte at vide helt tilbage til vores barndom.

Jeg vil også sige, at det er muligt at lære, hvordan du kan skabe din fremtid. Det tager fra 21 til 60 dage at lave en vane om. Så det tager lige så lang tid til at lave om på sin livsstil.

“Det virker ikke, siger du måske. Men jeg siger, hvad så, hvis det virker? Du har jo intet at miste.

“Vent ikke – tidspunktet vil aldrig være perfekt.” – Napoleon Hill

Du ved, at nogle gange er det små ting, der kan gøre en kæmpe forskel i dit liv.

Bare ved at ændre på dine tanker kan du ændre dit liv. Det er ikke “bare”, skynder jeg mig at sige.

“Fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være.” – Albert Einstein

Vores tanker og følelser former vores fremtid.

Men hvor mange tænker på, hvad de tænker på? 

Langt de fleste desværre tænker på, hvad de ikke vil have i deres liv frem for at koncentrere sig om de ting, som de ønsker. Og de får lige nøjagtig de ting, som de mest fokuserer deres energi og tid på.

Alle vil være lykkelige, men “lykke” er jo et abstrakt ord.

Lykken for dig betyder ikke lykken for mig. Lykken for dig, da du var et barn, er ikke det samme som lykken for dig lige nu.

Hvad er lykken for dig?

Hvorfor kan så mange mennesker ikke finde ud af det?

Er det måske lettere at være ulykkelig frem for at være lykkelig?

Man får mere opmærksomhed, forståelse og omsorg fra andre, når man er ulykkelig. I sin ulykkelighed kan man finde en god undskyldning for at ikke lave om på det.

“Jeg er så dårlig, jeg kan simpelthen ikke klare det.”

 

Når man i Afrika dresserer en lille elefant, binder man den til et sted med en kort snor. Når elefanten bliver stor, prøver den ikke engang at gå længere end den afstand, den husker, den må. Den kan godt, men går ikke.

Alle vil være lykkelige. Og du har potentiale nok til at lave om på de ting, som du ikke kan lide i dit liv. Prøv. Du kan. Du kan mere, end du tror, du kan.

Jeg ønsker, at du er lykkelig.

Skriv et svar