12 trin til dit drømmejob i praksis
1 Stop med at lede efter medfølelse fra alle, som du kender. Det har du ikke brug for lige nu. At fortælle én gang til nogen, som står tættest på dig, er nok. Lad være med at spille offerrollen. Tag dit liv i dine hænder!
2 Du bestemmer selv, om du er arbejdsløs, eller om du er en vinder, som næsten har sit drømmejob. Alt starter i dine tanker. Hold fokus på dit mål, og sig til dig selv, at du allerede har dit drømmejob.
3 Lad være med at bruge din tid og energi på din fortid, som allerede nu er en illusion. Du kan ikke ændre på det, så acceptér situationen og saml kræfter til at finde den bedste løsning.
4 Vær taknemmelig over, at du havde dette arbejde i nogle gode år. Tak dine tidligere arbejdskammerater og alle, som du fik glæden ved at arbejde sammen med. Vær også taknemmelig for alt og alle, som du har i dit liv.
5 Find nogle positive ting ved din fyring:
◦Du har fået mere tid til dig selv, din familie og dine venner
◦Du har fået erfaring fra din tidligere arbejdsplads
◦Trods alt er det første gang i XX antal år, du er uden job
◦Du har fået muligheden for at starte på en frisk og gå efter din drøm
◦Du har et godt helbred og en alder, så du stadig er på arbejdsmarkedet
◦Du har tid til at finde ud af, hvad du gerne vil, hvis dit tidligere arbejde ikke var dit drømmejob
6 Styrk dit selvværd. Lær at tro på dig selv. Kig tilbage på alle dine succeser. Du kunne klare meget mere, og det kan du også nu.
7 Drop mennesker, som du bliver ked af og træt at være sammen med. Stræb efter dem, som er positive og vil løfte dig.
8 Find indre ro. Du kan prøve at meditere (at være alene i stilhed er også en slags meditation), at dyrke sport, at være i naturen, danse, føle din krop, elske.
9 Find ud af, hvad du præcist vil arbejde med i fremtiden. Se din nye arbejdsplads foran dig, og se dig selv glad og smilende sammen med dine nye arbejdskammerater, som om du allerede har et job.
10 Find ud af, hvad du vil arbejde med og hvilket firma du vil arbejde for. Saml alle oplysninger om tre firmaer, hvor du kan gøre en forskel. Studér de firmaer grundigt. Skriv ned, hvordan dit job skal se ud, lav en plan hvordan du kan optimere det firma, beregn hvor mange penge du kan tjene til din fremtidige arbejdsgiver og hvor mange penge du vil have i løn. Tag ud til firmaet og snak med en beslutningstager og bed om et møde med direktøren. Tro mig. Selv om firmaet måske ikke har nogen stillinger i øjeblikket, vil de oprette en til dig, og de vil finde ud af, hvordan de får dig ind.
11 Forbered dig godt til dine jobsamtaler. Lyt. Vis respekt. Stil spørgsmål. Vis hvor meget du brænder for at få jobbet. Lyt til din mavefornemmelse inden du svarer på deres spørgsmål.
12 Tro på dig selv. Vær systematisk flittig og stædig. Giv ikke op. “Nej” i dag betyder ikke “nej” i morgen. Alt er muligt.