Frankrig  13 september 2015

Mine tanker er stadig i Frankrig. Det gør stadig ondt. Jeg er nød til at fortælle jer en historie, selvom jeg ikke kan lade være at græde lige nu.

Da min mor fik kræft, bad hun mig om at være lykkelig og glad, når hun gik bort. « Lov mig at du ikke komme til at græde, når du tænker på mig. Lige når jeg dør, er det ok, men prøv at tænke positivt og huske alle de gode oplevelser vi havde haft sammen. Jeg vil gerne, at du er glad selvom jeg ikke er sammen med dig.»  Jeg græd efter at hun sagde det til mig. Det gør meget ondt.

Men jeg er meget taknemmelig for, at hun sagde det. Hver gang når jeg er ked af det, tænker jeg på hende og hendes ord, og prøver at samle kræfter på at ændre situationen, hvis det kan lade sig gøre.

På den måde plejer jeg at få ro, overskud og mere energi til at gå videre. Og følelsen af at det er mig som har ansvaret for mit liv og mine handlinger uanset hvad – gør mig stærk.

Jeg har også lært, at man ikke kan bekæmpe mørket med mørket. Mørket forsvinder kun, når lyset kommer frem. Lyset i vores eget sind, respekt og kærlighed for de mennesker, som brutalt er revet bort fra deres familier, hæver os over had og grusomhed og gør os stærkere alle sammen, når vi er sammen om at give lyset.

Det der er sket i Frankrig kan man ikke ændre, men vi kan jo gøre alt for, at det ikke sker igen. Samles og vise accept og kærlighed til hinanden uden at forvente noget tilbage. Blive bedre til at gøre gode gerninger for andre, elske sig selv. Med kærlighed til sig selv, har vi altid overskud til at elske og give plads til  andre. Tro på dig selv. Og gør dit bedste. Hvis du vil ændre verden – start med den person, som kigger på dig i spejlet. Bliv mere glad og lykkelig og lev dit liv. Tænk positivt. Kun sådan kan du give maximum lys til din omverden.