Dine reaktionsmønstre styrer mere, end du tror

Når noget går galt, er det ikke kun situationen, der har betydning. Det er også den måde, vi reagerer på. Og den reaktion kan vi lære at forstå.

Hvorfor reagerer vi, som vi gør?

Har du nogensinde sagt noget i frustration, som du bagefter fortrød?

Eller oplevet, at du reagerede langt kraftigere på en situation, end du egentlig syntes, den fortjente?

Måske trak du dig fra en samtale, selvom du egentlig gerne ville forklare dig. Måske sagde du ja til noget, du helst ville have sagt nej til. Eller måske brugte du lang tid på at tænke over en bemærkning fra en kollega eller en person, du holder af.

Vi har alle vores måder at reagere på, når vi føler os pressede, usikre eller udfordrede.

Nogle bliver vrede. Andre bliver stille. Nogle forsøger at kontrollere situationen, mens andre undgår den.

Disse reaktioner opstår ikke nødvendigvis, fordi vi bevidst har valgt dem. Ofte er de blevet vaner gennem vores erfaringer, opvækst og tidligere oplevelser.

Men hvad nu, hvis vi begyndte at undersøge dem lidt nærmere?

Fra automatisk reaktion til bevidst handling

Forestil dig, at en kollega kritiserer dit arbejde.

Din første tanke er måske: Han synes ikke, jeg er dygtig nok.

Du bliver irriteret, går i forsvarsposition og bruger resten af dagen på at tænke over samtalen.

Men prøv at overveje en anden mulighed.

Hvad nu, hvis kritikken handlede om en konkret opgave og ikke om din værdi som menneske?

Situationen er den samme. Men din fortolkning kan påvirke både dine følelser og din efterfølgende handling.

Det betyder ikke, at vi bare kan tænke os ud af alle problemer. Og det betyder heller ikke, at vores følelser er forkerte.

Det betyder, at der kan være forskel på det, der sker, den betydning, vi tillægger det, og den måde, vi vælger at handle på.

Når vi bliver bedre til at opdage denne forskel, får vi flere muligheder for at reagere bevidst i stedet for automatisk.

Det er en vigtig del af arbejdet med mental styrke.

Tre mønstre, der kan spænde ben for os

Der findes mange forskellige reaktionsmønstre. Her er tre eksempler, som mange vil kunne genkende.

1. Behovet for at have kontrol

Når noget er usikkert, forsøger vi måske at planlægge, forberede og forudse enhver mulig situation.

Det kan være nyttigt at tænke fremad. Men hvis behovet for kontrol bliver for stort, kan vi bruge enorme mængder energi på forhold, vi reelt ikke har indflydelse på.

Et spørgsmål, der kan hjælpe, er:

Hvad kan jeg faktisk gøre noget ved – og hvad forsøger jeg at kontrollere, selvom det ikke er op til mig?

2. Tendensen til at tage ting personligt

En kort besked. Et kritisk spørgsmål. En kollega, der ikke hilser.

Vi kan hurtigt komme til at fortolke andres adfærd som et udtryk for, hvad de mener om os.

Men vi kender sjældent hele historien bag andre menneskers handlinger.

Måske har de en dårlig dag. Måske er de optaget af noget helt andet. Eller måske er der faktisk noget, vi skal tale med dem om.

I stedet for straks at konkludere kan vi øve os i at være nysgerrige på, hvad der ellers kan være på spil.

3. At gentage det velkendte

Nogle gange ved vi godt, at vores måde at reagere på ikke hjælper os.

Alligevel gør vi det samme igen.

Vi undgår den vanskelige samtale. Vi påtager os for meget ansvar. Vi forsøger at gøre alle tilfredse. Eller vi bliver ved med at kritisere os selv, når noget ikke lykkes.

Det velkendte kan føles tryggere end det nye, selv når det ikke er hensigtsmæssigt.

Forandring begynder derfor ikke nødvendigvis med store beslutninger.

Den kan begynde med, at vi opdager et mønster og undersøger, om vi ønsker at fortsætte med at følge det.

Du behøver ikke reagere på samme måde resten af livet

Vores reaktionsmønstre er ikke nødvendigvis faste egenskaber, vi aldrig kan ændre.

Vi kan lære at genkende dem, forstå deres betydning og afprøve andre måder at handle på.

Det kræver ofte øvelse og tålmodighed.

Måske lykkes det dig at reagere anderledes i én situation, men ikke i den næste. Det er en del af processen.

Det afgørende er ikke, at du altid reagerer perfekt.

Det afgørende er, at du gradvist bliver bedre til at opdage, hvad der sker i dig, og får flere handlemuligheder, når du møder modstand.

Det kan få betydning for dine relationer, dine beslutninger og din oplevelse af at kunne håndtere livets udfordringer.

Mental styrke handler også om at forstå sig selv

I mit arbejde med mental trivsel og personlig udvikling er jeg optaget af, hvordan vores tanker, følelser og vaner påvirker den måde, vi møder livet på.

For mental styrke handler ikke kun om at kunne holde ud, når det bliver svært.

Den handler også om at kunne lære af sine erfaringer, genkende sine egne mønstre og finde nye måder at håndtere udfordringer på.

Det er en del af mit arbejde med Når livet ryster, hvor jeg gennem foredrag, kurser og workshops sætter fokus på konkrete redskaber til at forstå og håndtere de udfordringer, livet kan bringe.

Mit mål er at give mennesker nye perspektiver og praktiske muligheder, som de kan tage med sig i deres hverdag.

For vi kan ikke altid vælge de situationer, vi står i.

Men vi kan arbejde med den måde, vi møder dem på.

Et spørgsmål, du kan tage med dig

Næste gang du oplever, at en situation påvirker dig stærkt, så prøv at stille dig selv tre spørgsmål:

  • Hvad skete der helt konkret?
  • Hvilken betydning tillagde jeg det?
  • Hvilke andre måder kunne jeg vælge at reagere på?

Du behøver ikke finde de perfekte svar.

Nogle gange er det nok at opdage, at der faktisk findes flere muligheder, end du først troede.

For personlig udvikling begynder ikke altid med, at vi gør noget nyt. Nogle gange begynder den med, at vi opdager det, vi gør igen og igen.

Nathalie Dahl
Mental trivsel-specialist · Foredragsholder · Underviser

Jeg arbejder med mental styrke, følelsesmæssigt overskud og personlig udvikling gennem foredrag, kurser, workshops og individuelle forløb hos Anturi.

Læs mere om Når livet ryster på Anturi.dk.

#MentalTrivsel #MentalStyrke #PersonligUdvikling #FølelsesmæssigBalance #NårLivetRyster